Information

Målgruppe

6 piger og drenge, fra 12-18 år. Børn der har været udsat for omsorgssvigt, følelses-, sociale- og adfærdsmæssige problemer.

Derudover kan der være indlæringsmæssige problemer. Børn der kan profitere af anbringelse i familiemæssige rammer.

Målgruppen omfatter ikke:

Børn der er psykisk syge, børn med så massive tilknytningsforstyrrelser, at de ikke har vist tegn på tilknytning, misbrugere eller børn med spiseforstyrrelser.

Problemstilling:

Problematikken omkring barnet tager udgangspunkt i lavt selvværd og evt. destruktiv adfærd og aggressivitet. Pædagogikken og den sociale træning på opholdsstedet vil sammen med tilbuddene rent fritidsmæssigt give barnet mulighed for at udvikle sig i positiv retning. Derved vil forståelsen af tidligere opvækst kunne bruges konstruktivt i forhold til barnet.

Fysiske rammer:

Opholdsstedet ligger i landlige omgivelser, ca. 8 km. fra Kalundborg med busforbindelse både til Kalundborg og Holbæk lige uden for døren.
Der er 7 værelser af stor og lys størrelse samt køkken, 3 stuer, 2 badeværelser, vaske- og tørrerum. Der er tillige en garage som bruges til værksted.
Der er 3000 m2 have med græs og 5 tdl. skov til stedet.
Vi har 4 km. til stranden som ofte bruges om sommeren.
Der er 2 katte som kæledyr på stedet plus en lånehund en gang i mellem.

Trin for trin (social træning) og aftalepædagogik:

Brugen af Metoder:
Der arbejdes målrettet med social træning på flere niveauer, der arbejdes målrettet med aftaleteknikker, hvor der både bruges “pisk og gulerod” ved alle konflikter arbejdes der konfronterende med problemstillingerne.
Vi bruger samtidig vores sejlbåd til sociale småprojekter som giver børnene en større forståelse for andre mennesker.
Vi tager 3 uger på sommerferie hvert år hvor der lægges vægt på oplevelser, sammenhold samt forståelsen af det at være tæt sammen med andre i en længere periode.

Dagsrytme.
Morgenvækning kl. 6.30
Fælles morgenmad
Skoletilbud kl. 8.00-14.00
Opsamling fra skoledagen
Mulighed for værkstedsaktivitet/ lektielæsning fra kl. 15.00
Pligter
Aftensmad kl. 18.00,
Mulighed for fritidsaktiviteter
Aftenhygge kl. 19.00- 21.00
Sengetid 21.00-22.00