Opholdsstedet
Personalesammensætning:
Personalet er sammensat af begge køn. Det tilstræbes at begge køn dækker døgnet. Personalet har tidligere beskæftiget sig med børn og unge.
Erfaring vægtes højt.
Uddannelse på området er ikke afgørende. Der vil blive foretaget supervision af medarbejderne med passende interval, samt mulighed for akut krisehjælp ved Psykolog/psykoterapeut.
Indkøringsperiode.
På opholdsstedet findes ingen prøvetid og/eller observationstid. Barnet kan ikke selv vælge at afbryde opholdet.
Behandlingsplaner:
Det forventes at anbringende kommune har udarbejdet handleplan for barnet. Opholdsstedet udfærdiger individuelle behandlingsplaner, der tilgodeser det enkelte barns udvikling hver 6. måned.
Skolegang:
Der arbejdes tæt med PPR i Kalundborg omkring skoleplacering. Der samarbejdes samtidig med flere dagbehandlingstilbud så man får tilgodeset barnets eventuelle skolemæssige vanskeligheder bedst muligt.
Intet barn kan indskrives på opholdsstedet før et skoletilbud er på plads.
Samarbejdet med forældre:
Der vil i samråd med den anbringende kommune blive afholdt orienterende møder med forældrene i forhold til barnets udvikling.
Her vil handle- og behandlingsplaner samt nye aftaler blive fremlagt.
Familien tilbydes at komme på besøg ved højtidsarrangementer f.eks. påske, Sct.Hans og jul.
Opholdsstedet ønsker at deltage i hjemmebesøg med barnet.
I den udstrækning forældrene er i stand til at varetage barnets udvikling, vil de blive inddraget.
Netværk.
Det eksisterende netværk vil så vidt muligt blive vedligeholdt og styrket.
Nyt netværk omkring opholdsstedet forsøges opbygget i forhold til fritidsaktiviteter og nye bekendtskaber.
Det er opholdsstedets tanke at oprette udslusningspladser og efterværn når børnene bliver gamle nok.
Samarbejde med andre myndigheder.
For at barnet kan føle en nænsom overgang fra det at bo hjemme til at bo på et opholdssted, er det vigtigt at der foregår et tæt samarbejde mellem sagsbehandler/familieplejekonsulent og opholdsstedet, dette samarbejde inddrager selvfølgelig også forældrene i det omfang de magter dette.
Der vil altid være 2 personer tilknyttet barnet primært.
Der samarbejdes yderligere med PPR i både Kalundborg samt anbringende kommune, tandlæger, praktiserende læger og andre specialister, plus alle folkeskoler i nærområdet